Talk: Helin Erdem og Ali Najei
Hvilke konsekvenser får det, hvis man som ung vælger at begå kriminalitet? Hvad betyder seksuelt samtykke, tillid og respekt egentlig? Det er spørgsmål, som 1.A og 1.B på NEXT Sydkysten Gymnasium stiller.
På denne aften får du mulighed for at møde Helin Erdem, ambassadør for Girl Talk og vært på P3 Missionen, en rådgiver fra Sex & Samfund samt Ali Najei, oplægsholder, mental coach og tidligere kriminel. Helin Erdem og Ali Najei vil hver især fortælle om deres erfaringer, og derudover vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål og indgå i samtale med de to værter.
Aftenen arrangeres i anledning af museets udstilling Group Therapy – Ny Samtidskunst. Udstillingen handler om vores fælles verden, og med den vil vi gerne invitere alle til, at vi taler med og lytter til hinanden. Derfor har vi spurgt 1.G’ere fra NEXT Sydkystens Gymnasium, som har sagt ja til at bestemme, hvad denne aften skal handle om.
Mødested: Detlefs Salen
Billetten er excl. entré til museet - er du under 30 år kan du købe et U30 medlemskab til 175 kr. og kommer så meget du vil i ét år (normalpris på entre er 140 kr.).
Foto af Helin Erdem: Emma Ishoy