Frederik Næblerød: Halloween Workshop & Vin
Bliv inspireret af en af Danmarks mest spændende samtidskunstnere Frederik Næblerød til at lave din egen Halloween-maske – og nyd et glas vin imens.
I denne tegneworkshop med Frederik Næblerød kan du med farvekridt, oliepastel og farveblyanter skabe dit helt eget Halloween-monster, som du kan klippe ud og bruge som maske.
Frederik Næblerød vil personligt guide dig gennem processen og dele ud af sine teknikker, metoder og materialer, så du også kan slippe din kreativitet helt løs.
Du får eksklusiv adgang til hans atelier, som er flyttet ind på ARKEN i forbindelse med udstillingen ALL WALKS OF LIFE, som du er velkommen til at gå på opdagelsei.
Praktisk info:
Pris: 245 kr. (entré til museet skal tilkøbes). Deltager skal være +18 år.
Prisen er inkl. materialer, ét glas vin (mulighed for tilkøb), og du får dit værk med hjem.
Klub ARKEN-medlemmer skal også købe billet til workshop – adgang til museet er gratis som del af medlemskab.
Arrangementet vil foregå i Frederik Næblerøds atelier på ARKEN, som åbner 15 min. før workshop starter.